Vi scannede 200+ danske webshops: Så dårlig er tilgængeligheden

Baggrund

Hvor tilgængeligt er det danske e-commerce-landskab egentlig? Det ville vi gerne finde ud af. Så vi tog en systematisk stikprøve af danske webshops og kørte dem igennem en automatiseret WCAG 2.1 AA-scanning.

Resultatet er nedslående: den gennemsnitlige tilgængelighedsscore er 33 ud af 100. Kun 3% opnår en score over 90.

Det er bemærkelsesværdigt, fordi tilgængelighedsloven trådte i kraft 28. juni 2025. Disse webshops har ikke bare et kvalitetsproblem — de har potentielt et lovproblem.

Sådan gjorde vi

Vi udvalgte 213 e-mærkede danske webshops fra forskellige brancher — mode, elektronik, dagligvarer, bolig, legetøj, sport og mange flere. Alle er certificerede virksomheder med 10-249 ansatte.

For hver webshop kørte vi en automatiseret WCAG 2.1 AA-scanning af forsiden. Scanningen tester for de mest udbredte tilgængelighedsproblemer: farvekontrast, alt-tekster, formularlabels, semantisk HTML og meget mere.

Vigtigt at bemærke: En automatiseret scanning kan kun fange ca. 30-40% af alle WCAG-krav. Den reelle tilgængelighed er sandsynligvis dårligere end tallene viser, fordi mange problemer — som meningsfulde alt-tekster, tastaturnavigation og skærmlæser-kompatibilitet — kræver manuel test.

Hovedresultaterne

Gennemsnitsscore: 33 ud af 100

Af de 169 webshops der kunne scannes (41 blokerede vores crawler), fandt vi:

Score-interval	Antal sites	Andel
90-100 (Fremragende)	5	3%
70-89 (God)	21	12%
50-69 (Rimelig)	21	12%
20-49 (Dårlig)	52	31%
0-19 (Meget dårlig)	70	41%

Medianen er 32 — altså scorer halvdelen af alle webshops under 32 ud af 100.

Kun 15% af webshops opnår en score på 70 eller derover. Hele 41% scorer under 20.

For at sætte det i perspektiv: En score under 20 betyder typisk at der er fundamentale tilgængelighedsproblemer på tværs af hele websitet — ikke bare en enkelt overset alt-tekst, men systematiske fejl i farvekontrast, semantisk HTML og interaktionselementer.

Blokerede scanninger

41 af de 213 webshops (19%) blokerede vores crawler — typisk via aggressive bot-beskyttelse eller WAF-regler. Disse sites er ikke medregnet i score-gennemsnittet, men det er værd at bemærke: hvis dit website blokerer automatiserede tilgængelighedsværktøjer, kan det også blokere hjælpeteknologier som skærmlæsere bruger.

De 5 mest udbredte fejl

Vi analyserede de specifikke tilgængelighedsfejl på tværs af alle scannede webshops. Her er top 5:

1. For lav farvekontrast — 69% af alle webshops

Det mest udbredte problem. Tekst med for lav kontrast mod baggrunden rammer ikke bare svagtseende — det rammer alle i stærkt sollys eller på en dårlig skærm. WCAG kræver minimum 4.5:1 kontrast for normal tekst.

Det interessante er, at lav kontrast ikke kun er et tilgængelighedsproblem — det er et konverteringsproblem. Når brugere skal anstrenge sig for at læse priser, produktbeskrivelser eller knaptekster, øges den kognitive belastning. Hjernen bruger mere energi på at afkode teksten og mindre på at træffe en købsbeslutning. Resultatet er, at brugere forlader siden — ikke fordi produktet er forkert, men fordi oplevelsen kræver for meget mental energi.

WCAG-krav: 1.4.3 Kontrast (minimum)

2. Links uden tekst — 65% af alle webshops

Links der kun indeholder et ikon eller et billede uden alt-tekst giver skærmlæser-brugere ingen information om, hvor linket fører hen. Typiske syndere er sociale medie-ikoner, "læs mere"-links og billede-links i produktkataloger.

For alle brugere skaber uklare links det man kan kalde navigationsusikkerhed — man ved ikke hvad der sker når man klikker. Den usikkerhed er nok til at mange brugere vælger ikke at klikke overhovedet. I en webshop hvor hvert klik er et skridt mod et køb, er det direkte tabt omsætning.

WCAG-krav: 2.4.4 Formål med link

3. Billeder uden alt-tekst — 52% af alle webshops

Produktbilleder, bannere og ikoner uden alternativ tekst er usynlige for skærmlæsere. For en webshop, hvor billeder er afgørende for købsbeslutningen, er det et massivt problem.

Men det rækker videre end skærmlæsere. Billeder uden alt-tekst er også usynlige for søgemaskiner. Google kan ikke "se" et produktbillede — den læser alt-teksten. Webshops der mangler alt-tekster på halvdelen af deres billeder, går glip af organisk søgetrafik fra billedsøgninger. Det er en dobbelt straf: dårligere tilgængelighed og dårligere SEO.

WCAG-krav: 1.1.1 Ikke-tekstligt indhold

4. Manglende landmark-struktur — 46% af alle webshops

Websites uden korrekt landmark-struktur (header, main, nav, footer) gør det svært for skærmlæser-brugere at navigere. Det svarer til en fysisk butik uden skilte — man kan komme ind, men det er svært at finde rundt.

WCAG-krav: 1.3.1 Info og relationer

5. Knapper uden tekst — 27% af alle webshops

"Læg i kurv"-knapper, hamburgermenu-ikoner og søgeknapper der kun er et ikon uden tilgængeligt navn. For skærmlæsere er det som at trykke på en knap i blinde.

Selv for seende brugere reducerer ikoner uden tekst forståeligheden. Et hamburger-ikon (☰) er konvention for de fleste — men en 60-årig bruger der ikke er vant til moderne webdesign, kan stå helt af. Knapper med tekst konverterer bedre end knapper med kun ikoner. Det gælder på tværs af alle brugergrupper.

WCAG-krav: 4.1.2 Navn, rolle, værdi

Virksomhedsstørrelse og score

Vi opdelte webshops efter antal ansatte for at se om størrelsen spiller en rolle:

Segment	Gns. score	Andel over 70
100-249 ansatte	22	0%
50-99 ansatte	46	17%
20-49 ansatte	32	18%
10-19 ansatte	33	15%

Overraskende nok scorer de største virksomheder (100-249 ansatte) dårligst med et gennemsnit på 22 — og ingen af dem opnår en score over 70. Det kan skyldes at større websites er mere komplekse med flere custom-komponenter og tredjepartsintegrationer.

Men det afspejler sandsynligvis også noget strukturelt: i større virksomheder er websitet typisk et delt ansvar mellem marketing, IT og e-commerce — og tilgængelighed falder mellem stolene. Ingen enkelt afdeling ejer problemet, og dermed bliver det heller ikke løst.

De mellemstore virksomheder (50-99 ansatte) klarer sig bedst med et gennemsnit på 46. Det kan hænge sammen med at de er store nok til at have dedikerede webudviklere, men små nok til at én person kan overskue hele websitet.

Det juridiske landskab

Hvem er omfattet?

Tilgængelighedsloven trådte i kraft 28. juni 2025 og implementerer EU's European Accessibility Act. Loven dækker specifikt e-handel — altså webshops og online-handelsplatforme. Det betyder at alle 213 webshops i vores undersøgelse er omfattet.

Der er én undtagelse: mikrovirksomheder (under 10 ansatte og under 2 mio. EUR i omsætning) er undtaget for tjenester. Men da alle virksomheder i vores stikprøve har 10+ ansatte, gælder undtagelsen ikke for nogen af dem.

Hvad kræver loven?

Loven er teknologineutral — den foreskriver hvad der skal opnås, ikke hvordan. I praksis refererer den til harmoniserede standarder, primært EN 301 549, som inkorporerer WCAG 2.1 AA. Det er præcis den standard vi har testet op imod.

Webshops skal som tjenesteydere:

Designe og levere tjenesten i overensstemmelse med tilgængelighedskravene
Dokumentere hvordan kravene opfyldes
Opbevare dokumentationen så længe tjenesten udbydes

Hvad er konsekvenserne?

Erhvervsstyrelsen fører tilsyn og kan kræve dokumentation, korrigerende handlinger og — i yderste konsekvens — forbud mod at udbyde tjenesten. Overtrædelser straffes med bøde, og selskaber kan pålægges strafansvar.

Men det er ikke kun bøder der er risikoen. Enhver med retlig interesse kan klage til myndigheden, og interesseorganisationer kan klage på vegne af personer med handicap. Det betyder at en enkelt klage kan udløse en myndighedsundersøgelse.

Overgangsperioden

Loven gælder for nye tjenester fra 28. juni 2025. Tjenesteydere kan anvende produkter anskaffet før denne dato indtil 28. juni 2030 — men selve tjenesten (websitet) skal overholde kravene fra dag ét. Der er altså ingen generel overgangsperiode for eksisterende webshops. Loven gælder nu.

Med en gennemsnitsscore på 33 er de fleste danske webshops i en sårbar position.

Den skjulte forretningscase

Tilgængelighed er ikke kun compliance

Det er fristende at betragte tilgængelighed som et rent compliance-projekt — en lovkravs-boks der skal krydses af. Men den tilgang overser den reelle forretningsværdi.

Ca. 18% af den danske befolkning har en eller anden form for funktionsnedsættelse. Men tilgængelighed handler om langt flere end det. Det handler om:

Den 65-årige der har brug for større tekst og bedre kontrast
Pendleren der browser på mobilen i sollys med lav skærmkontrast
Den stressede forælder der udfylder en formular med én hånd mens de holder et barn med den anden
Den udenlandske turist der bruger automatisk oversættelse og er afhængig af semantisk korrekt HTML

Tilgængelighedsfejl er i virkeligheden brugervenligheds-fejl der rammer alle — bare i varierende grad.

Hvad det koster at ignorere det

Lav kontrast, manglende labels og uklare knapper øger den kognitive belastning for alle brugere. Når hjernen skal bruge energi på at afkode et interface, har den mindre energi til at træffe beslutninger. Det fænomen hedder beslutningstræthed — og det er en af de primære årsager til at brugere forlader en webshop uden at købe.

Tænk over det: Hvis 69% af danske webshops har kontrastproblemer, og lav kontrast gør tekst sværere at læse for alle, så taber disse webshops konverteringer hver dag — uanset om de ved det eller ej.

Omvendt: Webshops der investerer i tilgængelighed, investerer samtidig i brugervenlighed, SEO, mobiloplevelse og troværdighed. Det er sjældent man finder en investering der rammer så mange parametre på én gang.

Hvorfor det fejler som "projekt"

De fleste virksomheder der forsøger at tackle tilgængelighed, behandler det som et engangsprojekt: "Vi hyrer en konsulent, laver en audit, fikser det, og så er vi i mål." Men det virker sjældent.

Problemet er at websites er levende produkter. Der kommer nye features, nyt indhold, nye kampagner — og hver ændring kan introducere nye tilgængelighedsfejl. En audit fra januar er forældet i marts.

De virksomheder der lykkes med tilgængelighed, har gjort det til en del af deres løbende produktudvikling. De tester tilgængelighed automatisk ved hver deployment. De træner deres udviklere og designere. Og vigtigst af alt: de har gjort det til et fælles ansvar — ikke noget der "hører til compliance-afdelingen."

Det handler om at flytte tilgængelighed fra en tjekliste til en kvalitetskultur. På samme måde som sikkerhed og performance ikke er noget man "fikser én gang", er tilgængelighed en vedvarende disciplin.

Metode og begrænsninger

Stikprøve: 213 e-mærkede webshops med 10-249 ansatte
Scanningstype: Automatiseret WCAG 2.1 AA-scanning af forsiden (1 side per webshop)
Scanbare resultater: 169 webshops (41 blokerede crawleren, 3 fejlede)
Scoring: 0-100 baseret på forholdet mellem fejl, advarsler og beståede tests
Begrænsning: Automatiseret scanning fanger kun 30-40% af alle WCAG-krav. De reelle problemer er sandsynligvis mere omfattende
Begrænsning: Vi har kun scannet forsiden — undersider som checkout, produktsider og min-konto kan have yderligere problemer
Datakilde: Virksomheder er udvalgt fra e-mærkets offentlige register og beriget med ansatte-data fra CVR

Alle data er anonymiserede. Vi offentliggør ikke individuelle virksomheders scores.

Hvad kan du gøre?

1. Forstå hvor du står

Det første skridt er at kende din nuværende situation. Kør en gratis WCAG-scanning af dit website og se din score. Det tager under 60 sekunder og giver dig et overblik over de mest kritiske fejl.

2. Prioritér de store fejl

Start med det der har størst effekt for flest brugere:

Farvekontrast — tjek at al tekst har mindst 4.5:1 kontrast mod baggrunden. Det rammer 69% af webshops og er relativt nemt at rette med CSS-ændringer.
Alt-tekster — sørg for at alle informative billeder har beskrivende alt-tekster. Dekorative billeder skal have tom alt-tekst (alt="").
Formularlabels — alle inputfelter skal have programmatisk tilknyttede labels. Placeholders er ikke en erstatning.

Disse tre fejltyper dækker størstedelen af problemerne og er alle relativt hurtige at rette.

3. Gør det til en proces

Tilgængelighed er ikke et engangsprojekt. Integrer det i din udviklingsproces:

Kør automatiseret tilgængelighedstest ved hver deployment
Supplér med manuelle tests af tastaturnavigation, skærmlæser-kompatibilitet og meningsfulde alt-tekster
Træn dine udviklere og designere i de grundlæggende WCAG-principper

4. Dokumentér din indsats

Tilgængelighedsloven kræver dokumentation. Gem dine scanningsresultater, beskriv din handlingsplan, og hold løbende status. Det er ikke kun god praksis — det er et lovkrav.

Vil du vide, hvor dit website står? Scan dit website gratis — det tager under 60 sekunder.